Menu

UMV

UMV - Undervisningsmiljøvurdering samt opfølningsplan. 2019

Generelt er det min vurdering, at langt de fleste børn på RNF tilbydes en undervisning, som tilgodeser hvert enkelt barns læringspotentiale. Lærerne tilbyder mange forskellige indgangsvinkler til læring dels ved skiftende aktiviteter og dels ved organisering af undervisningen. Ligeledes har lærerne fokus på den enkelte elev og differentierer undervisningen, når dette er hensigtsmæssigt. Skolen har prioriteret at bruge en del ressourcer på støttelærere, læsevejledere og læseløft samt IT-rygsækkurser, matematikvejleder og matematikløft og endelig AKT-vejleder. I udskolingen er der mulighed for niveaudeling, og lærerne har fokus på, at undervisningen stadig bliver så alsidig som muligt. Der arbejdes meget med kreative processer og produkter, og lærerne forsøger at åbne skolen mod omverdenen ved eksterne besøg og læringsaktiviteter ud af huset.

 Vi oplever, at det kun er meget få børn, der bliver skoletrætte, ligesom det er ganske få, der har udfordringer i forhold til uddannelsesparathed. Ovenstående vurdering understøttes af skolens tilsynsførendes tilsynserklæring samt de faglige standpunktskarakterer, der gives til elever fra 7. – 9 klasse og karakter i forbindelse med afgangsprøven efter 9.klasse samt tilbagemeldinger fra forældre.

Langt størstedelen af børn har et lavt fravær. Der er dog et par procent af børn med et højt fravær, som vi derfor er ekstra opmærksomme på. Er der andre grunde til fraværet end sygdom, forsøger vi at kortlægge disse for evt. at kunne imødekomme særlige behov, der kan nedbringe fraværet. Hvis børn ikke møder op til undervisning tages der kontakt til hjemmet. Denne procedure har vist sig at have en god effekt over for nogle af de ældste, som måske tidligere kunne tænke sig at holde en ”fridag”.

Trivselsindsatser på skolen

På RNF har vi en række trivselsindsatser, der praktiseres i skoleårets løb: Individuelle trivselssamtaler. Formålet er gennem dialog at rette opmærksomheden på, hvordan barnet trives og har det sammen med andre. Det er vigtigt, at barnet føler sig set, mødt, forstået, accepteret og anerkendt.

Forældre og elev indbydes to gange årligt til skole/hjemsamtale, som ud over at handle om det rent faglige også har fokus på elevens trivsel. Eleven deltager dog først fra 2. klasse. I udskolingen har vi delt samtalerne op, således der den ene gang er mest fokus på trivsel, mens der i den anden samtale er større fokus på faglighed. I løbet af skoleåret afholdes en individuel trivselssamtale mellem klasselærer og elev. Har elever i perioder brug for ekstra samtaler, vil der altid være mulighed for dette.

Behov for ekstra samtaler

Gennem trivselssamtaler, skole/hjemsamtale samt ekstra dialog mellem forældre og skole, har vi erfaret, at enkelte børn i Indskolingen har haft svært ved at komme i skole i en periode, primært fordi de har følt sig på kanten af klassens fællesskab pga. nye konstellationer af venskaber i klassen.

AKT har holdt samtaleforløb med børnene for at give dem mulighed for at tænke og handle i forhold til de problematikker og konflikter, de oplever med nogle af de andre børn. Som metode er primært brugt ”Den kognitive diamant”.

I udskolingen har der ligeledes været et par elever, som har haft behov for ekstra samtaler. Her har behovet mere været orienteret omkring tro på egne kompetencer og selvværd.

På alle ekstratrivselssamtaleforløbene har tilbagemelding fra børn og forældre været, at forløbene har været hjælpsomme. Klassemøde et lærerstyret møde for hele klassen Formålet er at styrke og udvikle klassens sociale samspil.

Klassemødet er et lærerstyret møde for hele klassen.

Formålet er at styrke og udvikle klassens sociale samspil.

Der arbejdes i praksis med at styrke og udvikle klassens sociale samspil. Dette gøres i debatter om emner, som eleverne eller læreren foreslår, ligesom der alt efter klassetrin er fokus på læring af forskellige sociale kompetencer. Formen på klassesamtalen er uformel, men dialogen er struktureret således, at alle elever gives mulighed for at blive hørt af både kammerater og lærer. Det er vigtigt at holde fast i, at læreren, som den professionelle må holde fokus på, at dialogen imellem eleverne foregår i en værdighedskultur, hvor ingen bliver marginaliseret. Her aftales og formuleres om nødvendigt diverse samværs- og trivselsregler for det faglige og sociale skoleliv.

 Med jævne mellemrum sørger klasselæreren for, at der laves fælles aktiviteter, hvis formål er at styrke klassens sociale bånd og skabe tryghed og lyst til samarbejde.

Da dette generelt er gældende, vil jeg vælge at fremhæve specielt arbejdet i nedenstående klasser.

Udfordringer i Indskolingen

Ud over de konflikter, der altid er, og som vi anser for at kunne bibringe læring, har klasselærer og SFO-personale, ud fra oplevede episoder, erfaret, at en gruppe på fire drenge på den ene side søger hinanden og leger godt sammen, men på den anden side får skubbet hinanden ud af fællesskabet på skift, hvorefter børnene har nogle voldsomme konflikter både verbalt og fysisk. Forældrene oplever, at deres drenge på skift kommer hjem og er påvirket af disse ”kampe”.

Klasselærer har sammen med AKT indkaldt til forældremøde med alle forældre til drengene i klassen for i fællesskab at sætte initiativer i gang, som kan hjælpe børnene. Lærer og SFO-personale samt forældre fortæller, at dette også påvirker, de børn, der ikke er direkte involveret. Så vi anser problemet som en opgave, som alle kan bidrage til at løse. På det pågældende forældremøde blev der aftalt nedenstående initiativer

Handleplan

Hvad

Hvorfor

Hvordan

Hvem

Hvornår

Tale ordentligt om hinandens børn, forældre og personale

Når børnene mærker, at de voksne kan lide alle, giver det tryghed og tro på, at det er muligt at finde frem til løsninger. Ser at de voksne står sammen om at hjælpe alle til at have det godt.

Prøver at se situationen fra forskellige vinkler og tænker, at alle har behov for at blive set, hørt, forstået, værdsat og høre til

Forældre, børn, personale

Altid, når børnene er til stede

Ringe til hinanden som forældre, hvis ens barn er ked af det, vred eller lign pga. konflikt igennem længere tid

Vi tror på, at dialog er det bedste redskab til at løse konflikter. Det er altid bedre at tale sammen frem for at skrive, da chancen for misforståelser er mindre

Dialogen er respektfuld og ikke med udgangspunkt i at placere skyld, men i at finde frem til gode løsninger for begge børn

Forældre til forældre

Så hurtigt som muligt efter den udløsende konflikt.

Evt. aktivitet sammen med skolevenneklassen

De store rollemodeler for de små.

Evt. lave en film, der handler om konflikter og hvordan man bla. Ved brug af girafsprog” (afspændende sprogbrug) kan løse disse

Idræts- og klasselærer samt skolevenner

Kl.lærer aftaler med idrætslærer, som jo også skal være med på idéen

Fortsættelse med klassemøder

Her er tid til at tale lidt grundigere om klassens trivsel

Fokus på sprog, afspændende og optrappende sprog

Kl.lærer og klassen

En time hver uge

træne sociale kompetencer samt grine sammen

giraf og ulvesprog) konflikttrappe Fokus på det gode frikvarter, den gode klassekammerat mm

(Evt. i perioder sammen med AKTlærer

  

En aktivitet i SFO sammen med SFOpersonale

For at få øje på hinanden på nye måder og have det sjovt sammen

Kl lærer taler med drengene om forslag til aktivitet SFO skriver til forældrene, hvornår aktiviteten vil finde sted (altid i SFO tiden) Forældre bestræber sig på, at deres barn er i SFO på de givne tidspunkter

SFO og drengene fra Indskolingsklassen

 

Fokus på samarbejdsøvelser i idræt

Har tidligere haft gode forløb. Pædagog eller kl.lærer taler med Idrætslærer

 

Idrætslærer og Indskolingsklassen

I idrætstimerne

Hjemmelegeaftaler mellem 2 drenge ad gangen

Styrkelse af relationerne mellem alle drengene (Den ene dreng, der er på hjemmebane får her lov til at vise lidt mere om sig selv og føre an)

Der opsættes en plan i klassen, hvor alle drengenes forældre forpligter sig på at nå at have alle drenge med hjem fra skole på skift Motivation: Udover forhåbentligt at lege godt sammen, vil der blive arrangeret en fejring, når alle har været igennem.

En forældre sætter planen op i klassen. Gode idéer til fejring tages med på forældremødet i marts.

Inden sommerferien

Særligt fokus Mellemtrinnet

Hvert år oplever vi, at det kan være vanskeligt for nogle børn at komme på mellemtrinnet. Her er nye lærere, og der stilles andre krav, samt fra at være de ældste, er man nu de yngste.

Aktuelt i dette skoleår har vi mærket dette ved, at en lille gruppe drenge har haft udfordringer med at finde ind i ”sundt hierarki” og nogle har følt sig presset til at gøre ting, de egentlig ikke bryder sig om. Desværre flyttede en elev pga. dette, inden vi var opmærksomme på, hvad der var på færde. Efterfølgende har klasselæreren i fællesskab med forældre og børn haft ekstra fokus på klassens trivsel, specielt føromtalte drengegruppe med tiltag som legegrupper i frikvarter, snak om, hvordan man kan give plads til alle i gruppen mm. Dette ser ud til at have haft en god effekt på børnene

Trivselsforløb

Formålet er at fokusere på de aktuelle problematikker, der kan være relevante for de pågældende klassetrin.

En gang i løbet af indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen tilrettelægges og gennemføres et særligt trivselsforløb, hvor skolens AKT (aktivitet – kontakt og trivselsperson) i samarbejde med klasselæreren tager universelle temaer op med eleverne afhængigt af, hvilke problematikker, der kan være relevante for den aktuelle klasse.

Hvis der viser sig et akut behov for et særligt tilrettelagt trivselsforløb fra et andet klassetrin end de føromtalte, er der også mulighed for dette.

AKT-læreren udarbejder, på baggrund af et lille interview med hver enkelt elev, en undersøgelse af, hvad der kan være særligt interessant at sætte fokus på i klassen, ligesom der kan udarbejdes et sociogram, hvor læreren og AKT kan få en fornemmelse af, om der er elever, der socialt skal hjælpes ind i fællesskabet.

Behov for særligt tilrettelagt trivselsforløb på Mellemtrinnet

Fra at være en harmonisk gruppe med sunde og gode relationer til hinanden, har en klasse på mellemtrinnet hen over efteråret fået positioneret sig selv og hinanden på måder, som specielt for en gruppe piger har været særligt hårdt.

Det er tydeligt, at der for mange i denne alder er en usikkerhed om at være accepteret af andre jævnaldrende. Børnene er i en særlig sårbar periode, hvilket vi stort set oplever hvert år på dette klassetrin.

Rigtig mange af de konflikter, der opstår mellem børnene, har deres udspring i børnenes fritid, hvor de begynder at være sammen i grupper forskellige steder i byen. Ofte handler det om, at man danner alliancer mod en eller flere andre børn ud fra, om man ”kan lide dem eller ikke”. Der sættes rygter og sladder i gang, som så udvikler sig på de sociale medier og på skift sårer nogen. Dette bringes med ind i skolen.

Via individuelle trivselssamtaler med børnene med fokus på, hvilke værdier, der for hvert enkelt er vigtigt, arbejder AKT- og klasselærer i klassen med en bevidstgørelse om dels hvad vi som skole har af værdier, som skal overholdes og klassen kan blive enige om er betydningsfuldt. Hvordan kan hvert enkelt barn bidrage til, at disse værdier rent faktisk også udleves.

Nogle af de svar, der fremkom på de stillede spørgsmål ved trivselssamtalerne var følgende:

Svar fra Klassens 2019 trivselssamtaler

Hvad er vigtigst for jer i forhold til at gå i skole?

  • At have venner
  • At lære noget
  • At være glad (Hvis dagen i går var god, er det bedre at komme i skole dagen efter)
  • At være en del af klassefællesskabet
  • At have det sjovt sammen
  • At støtte hinanden, når noget er svært
  • At man bliver set og får lov til at være den, man er
  • At alle overholder aftaler
  • At have nogle at være sammen med i frikvartererne og i timerne
  • At arbejde sammen med nogle jeg kan lide

  Hvad er en god time?

  • At læreren ikke taler for meget
  • At få lov til at arbejde sammen
  • At undervisningen er varieret
  • At man skal bevæge sig
  • At man kan se, at man får lavet noget (fx ugeskema)
  • Når man kan lege, mens man lærer noget (fx tysk)
  • Når vi ikke skal lave grammatip, men Stav
  • Når vi rører os og får frisk luft, mens vi lærer noget
  • Når der er arbejdsro, så man kan koncentrere sig

 Hvad er et godt frikvarter?

  • Når vi spiller fodbold, uden at nogen bliver uvenner
  • Når vi spiller Square
  • Når man hygger sig med de andre
  • Når vi opfører os ordentligt og overholder aftaler og regler
  • Når man er sammen med et par stykker og taler sammen
  • Når man har nogen at være sammen med

 

 Det betyder noget for os

  •  At vi kan stole på hinanden
  • At vi er hjælpsomme over for hinanden
  • At vi kan holde på en hemmelighed
  • At alle føler sig velkommen og som en del af klassen
  • At vi overholder aftaler
  • At vi taler pænt til hinanden
  • At vi er rare mod hinanden
  • At vi kan have det sjovt
  • At regler i lege er tydelige og ens for alle
  • At vi fik mere øje for hinanden
  • At vi ikke bliver grinet af, hvis vi siger eller gør noget forkert
  • At vi accepterer hinanden

 Vi ønsker os af lærerne

  •  At de holder øje med, hvad der sker i frikvartererne
  • At de er retfærdige
  • At de er hjælpsomme
  • At de respekterer eleverne
  • At de behandler alle lige
  • At de somme tider kan lave sjov – men også er ledere
  • At de er glade
  • Mindre grammatip og mere STAV
  • At de ikke taler for længe
  • At de ikke er så strenge, men tager det mere som det kommer
  • At de lytter til begge parter

 Konflikter

Vi er blevet bedre til at løse konflikter, så de ikke udvikler sig

 Konflikter, der ikke bliver løst hurtigt, påvirker os alle

Vi løser vores konflikter ved

  • At undgå alliancer
  • At blande sig uden om
  • At undgå at bagtale
  • At aftale klare regler
  • At reglerne gælder for alle
  • At kunne sige pyt lidt oftere
  • At få hjælp af dem, som ikke er så ramte til at flytte sig væk eller komme videre med et pyt
  • At tale sammen, så evt. misforståelser bliver opklaret
  • At kunne se og erkende sin egen andel i konflikten
  • At lade være med at overdrive en lille uoverensstemmelse
  • Det hjælper ikke at føle sig tvunget til at skulle sige undskyld, hvis man ikke mener det
  • At lærerne holder øje med, hvad der sker i frikvartererne
  • At støtte hinanden i at komme ned ad konflikttrappen

Hvad kan jeg bidrage med til klassefællesskabet?

  • Gå forrest med et godt eksempel
  • Blande mig uden om
  • Være med til at sørge for, at alle er med ved at spørge dem, der står for sig selv.
  • Være hjælpsom
  • Lade være med at fortælle ting videre, hvis det er fortroligt
  • Behandle alle lige
  • Lade være med at være sur
  • Blive mindre sur og pytte lidt mere
  • Tale med dem, jeg ikke plejer
  • Ikke holde nogen udenfor
  • Ikke gøre andre kede af det
  • Lave aktiviteter med dem, jeg ikke plejer

Klassefællesskabet

  • 13 elever føler at de er helt inde i fællesskabets cirkel
  • 3 føler de ligger lidt længere ude
  • 4 føler, de ligger på kanten

Af ovenstående fremgår det, at børnenes ønsker for en god skoledag lægger meget tæt op ad hinanden, og at der er god basis for, at alle de fine udsagn med hjælp fra forældre og lærere også kan omsættes til praksis. Den største udfordring ligger i dilemmaet om på den ene side at ville arbejde sammen med dem, man kan lide og på den anden side ønsker, at alle er en del af fællesskabet. Det bliver interessant, hvordan vi kommer videre med dette. Ligeledes kan det være dilemmafyldt på den ene side at være bevidst om, hvad alliancer mod andre kan gøre af skade for den enkelte samtidig med, det kan være en spændende aktivitet, der skaber sammenhold.

Velvidende at arbejde med mennesker kræver konstant udvikling bruger vi mange ressourcer på at opkvalificere skolens personale og fører løbende dialog med elever og forældre. Skolens personale deltager i kurser, deler viden og vi gør brug af eksterne pædagogiske konsulenter både i enkeltstående forløb og også på fælles pædagogiske arrangementer. Endvidere er vi opmærksomme på at opdatere os i forhold til ny viden og forskning, som vi forholder os aktivt og konstruktivt kritisk til.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.