Menu

Evaluering og opfølgningsplan

Evaluering af skolens samlede undervisning jvfr.Friskoleloven

Ringsted Ny Friskole 1. februar 2020

Ringsted Ny Friskoles kerneværdier er faglighed, udvikling og fællesskab. Vi værner om fællesskabet og sætter rammerne for et stærkt fagligt miljø. På Ringsted Ny Friskole er fællesskab og samvær på tværs af holdninger, tanker og tro med til at udvikle børn og voksne. Vores mål er et forpligtende fællesskab for de personer, som vælger skolen. Fællesskab er i samspil med udvikling og faglighed de bærende grundelementer i skolens værdigrundlag.

Visionen er klar: Ringsted Ny friskole skal være et sted, hvor alle børn hver eneste dag møder op og har lyst til at være, lege og lære.

Udvikling, faglighed og fællesskab – gør vi det, vi siger, vi gør?

Konklusion af evaluering af skolens samlede undervisning.

Som resultat af evalueringen af skolens samlede undervisning kan vi konkludere at:

  • organiseringen bl.a. skemateknisk af undervisningen i dansk og matematik stimulerer elevernes motivation og læring og højner undervisningskvaliteten.
  • undervisningen generelt lever op til skolens overordnede mål og værdigrundlag.
  • undervisningen i meget tilfredsstillende grad understøtter elevernes læring mod de mål, der er formuleret i undervisningsplanerne for de enkelte fag.
  • der i alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske evalueringer, der sikrer høj faglighed, og fagudvalgsarbejde samt tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at sikre progression i fagene bl.a. fra trin til trin.
  • den individuelle og fælles kompetenceudvikling af personalet sikrer pædagogisk kvalitet, fælles faglige- og pædagogiske platforme og nytænkning i og tilgange til lærings- og dagligdagssituationer.
  • 99 % af skolens undervisning gennemføres. Undervisning aflyses således ikke, og når vikarer benyttes, er det med krav om kvalitativ undervisning. Oftest sender/lægger den fraværende lærer vikarmateriale til vikaren. Endvidere udgives der ugeplaner hver uge, således lektionernes tiltænkte pensum og aktivitet kan følges. Enkelte støttetimer konverteres fortsat til almindelig vikardækning ved sygdom.

Hvad er vi tilfredse med?

Et gennemgående lærings-og dannelsesperspektiv på skolen er, at eleverne igennem hele skoleforløbet skal lære så meget, de kan, og de må indimellem gerne stå lidt på tæer. Eleverne understøttes på netop deres faglige niveau, så de får mest muligt lyst til at lære og størst udbytte af undervisningen. Ringsted Ny Friskole arbejder ud fra et bredt faglighedsbegreb, og undervisningen inddrager mangfoldige metoder og læringsstrategier.

I indskolingen er der hver morgen 20 minutters læsebånd. 2-lærerordning prioriteres, og dette giver god mulighed for støtte og kreativitet samt praktiske- musiske tilgange.

Læseløft. I indskolingen (yngste 2) prioriterer vi den tidlige læseindsats. Vi tilbyder de elever, vi vurderer, har behov for det et læseløft. Læseløftet er tænkt som en hjælp til de børn, der ikke rigtigt kommer i gang med at læse i skolestarten. Læseløftundervisningen foregår i et fast struktureret forløb, der består af 6 dele, som gentages flere gange på en uge.

Forløbet afsluttes, når barnet er nået ”på niveau” med klassekammeraterne. Et læseløftforløb vil højest strække sig over ti uger. Under hele forløbet er det altafgørende for resultatet, at der fra hjemmet er den nødvendige støtte og opbakning.

Et nyt tiltag i indeværende skoleår er læsehjælpere. Ældre elever uddannes af skolens læsevejleder til at læse med indskolingselever i skolens lektiecafé. Dette tiltag evalueres nu og igen til sommerferien.

I indskolingen arbejdes både i klasser, men også på tværs af årgangene. Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO. En stor del af SFO’ens pædagogiske personale er støttelærere i indskolingen.

På mellemtrinnet parallellægges dansk- og matematiklektionerne i det omfang, det skemateknisk er muligt – primært med 3. & 4. klasse parallelt og 5. & 6. klasse parallelt. Om muligt lægges 3-4 dansklektioner parallelt for alle 4 klasser. På mellemtrinnet arbejdes der ligeledes både i klasser og på tværs. Også her støtter skolens lærere og pædagogisk personale fra SFO’en.

Alle udskolingens lektioner er parallelagt med undtagelse af naturfag og idræt. Dette skyldes dels lokalekapacitet og faglærerkapacitet. Udskolingens 3 klasser niveaudeles på 4 hold i matematik, engelsk og dansk retskrivningstræning. Endvidere er der mulighed for niveaudeling i tysk og idræt. Undervisningen i idræt for 6.-9. klasse foregår i Ringsted Hallerne og på hallernes udenomsfaciliteter. Dette er en økonomisk post for både halleje og bustransport, men evalueringen af dette tiltag er, at det er udgiften værd.

En parallellægning af flere lektioner i hhv. yngstegruppen og på mellemtrinnet er ønskværdig, men dette er endnu ikke realistisk, da mellemtrinnet låner liniefagslærere ud til udskolingen. Dog er der mulighed for omlægninger i både yngstegruppens- og mellemtrinnets lærerbemanding bl.a. i forbindelse med fordybelses- og projektuger.

Konklusion: Organiseringen bl.a. skemateknisk af undervisningen i dansk og matematik stimulerer elevernes motivation og læring og højner undervisningskvaliteten.

Eleverne øves i at håndtere selvstændig læring i et ansvarskrævende undervisningsmiljø. Læringssituationerne rettes mod at træne eleverne i at kunne arbejde selvstændigt, individuelt og i grupper. Ugeplanskemaer og værkstedsundervisning samt gruppearbejde på tværs af klasserne understøtter denne proces.

Fremlæggelser er en naturlig del af skolens arbejde og dagligdag. I fordybelses- og projektuger arbejder eleverne koncentreret med selvvalgte problemstillinger i læringsrum, der ikke er bundet op på lærerens undervisning og lærerformidling. I disse uger fungerer læreren som inspirator, igangsætter og facilitator. Denne elevansvarstagen kræver et langt pædagogisk træk, som skolens personale arbejder målrettet med både i indskolingen og på mellemtrinnet. Med alt tydelighed slår dette dannelsesideal igennem i den daglige læringspraksis blandt eleverne i udskolingen.

På Ringsted Ny Friskole arbejder eleverne ikke kun under læreropsyn, men også selvstændigt eller i grupper på gangene, i faglokaler eller sågar i skolens SFO. Det er bl.a. det særlige, vi som friskole kan. Evalueringen siger os, at netop den gensidige tillid og respekt åbner for alternative læringsformer og aktiviteter samt læringsrum. Vi vurderer, at det giver eleverne en stærk platform for livsduelighed og fremtidige livsmuligheder.

På Ringsted Ny Friskole vægter vi elev-/lærerrelationen højt, Vi tror på de 4 O’er. Ordentlighed, opmærksomhed, opfindsomhed og omsorg, og de er en del af Ringsted Ny Friskoles DNA, som udleves i vores daglige samarbejde med elever, kolleger og forældre. Eleverne er dannet i en skolekultur, hvor de er vant til at blive taget alvorligt, og hvor de bliver mødt respektfuldt i dialog. Vi gør os umage for at skabe en tryg og nærværende skole med elevmedbestemmelse, som alle børn kan trives i og tage medejerskab for. Denne elevmedbestemmelse kommer bl.a. frem til morgensamlingerne, i elevrådssammenhænge, men også i daglig elevinddragelse og planlagte klassemøder. På Ringsted Ny Friskole har vi ikke klassens tid, men klassemøde. Også på disse møder kan alle elever komme til orde, blive hørt og fremføre synspunkter til kritik og udvikling af deres egen skolehverdag.

Ringsted Ny Friskole har en fyldestgørende trivselsplan. Efter ønske fra enkelte forældre og personaler blev denne plan også publiceret i en ”onepager”, således man hurtigt kan danne sig et overblik over tankerne bag planen, opfølgningsmuligheder og handlemuligheder. Planen er nu implementeret på skolen, således der er fælles fodslag omkring håndtering og opfølgning.

For at styrke fællesskabet og elevernes mod, vilje og lyst til at samarbejde, tager alle trin på lejrskole hvert år. Yngste tager 1-2 overnatninger. Mellemtrinnet har 2 overnatninger. Udskolingen har 3 overnatninger. 9. klasses lejrtur går hvert år til Berlin. Med undtagelse af Berlinturen, som finansieres via opsparing, betaler Ringsted Ny Friskole alle udgifter til lejrskoleopholdene undtagen lommepenge. Unægtelig en stor post på budgettet, men evalueringen af dette anderledes læringstiltag er helt klart, at lejrskoleophold styrker fællesskab og faglighed og åbner vinduet op til verden omkring os.

De seneste år har skolen ligeledes opprioriteret ekskursioner i et ønske om at åbne læringen og undervisningstilbuddene yderligere mod verden. Et tiltag, som vi helt sikkert også fremadrettet vil inddrage i vores undervisning, så længe økonomien tillader dette, da ud-af-huset-arrangementer bidrager til perspektivskifte, anderledes refleksioner, alternativ tænkning og innovation.

Konklusion: Undervisningen lever generelt op til skolens overordnede mål og værdigrundlag. Undervisningen understøtter i meget tilfredsstillende grad elevernes læring mod de mål, der er formuleret i undervisningsplanerne for de enkelte fag.

Der er i lærernes arbejdstidsnorm afsat tid til fagudvalgsarbejde. I stort set alle fag følges de nye forenklede mål fra undervisningsministeriet. Fagudvalgene arbejder med den røde tråd i faget fra 0.-9. klasse. Et fokuspunkt i engelsk er større skriftlighed på mellemtrinnet, i dansk er læsning i fokus, da vi kan konkludere, at de færreste af vores udskolingselever læser bøger, medmindre de har fået et værk udleveret i forbindelse med danskpensum.

De fag, vi som skole selv har lavet fagbeskrivelser for, udvikles og revideres efter behov.

Fagudvalgsarbejdet er med til at sikre en konsensus omkring forståelse af mål, krav og forventninger til elever, men også til fagpersonalet indbyrdes, således der i alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske overvejelser samt evalueringer, der sikrer høj faglighed. Fagudvalgsarbejde samt et tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at understøtte den enkelte elevs læring samt progression i fagene bl.a. fra trin til trin.

Ringsted Ny Friskole prioriterer personalets kompetenceudvikling både individuelt og fælles højt.

Den enkelte lærers fagkompetencer udvikles via dags- eller ugekurser alt efter behov og ønsker. Det er vores vurdering at både små og store kurser bringer nye og energifyldte tiltag til skolen, og ofte har netop energien og nye inputs en afsmittende effekt på resten af teamet eller personalegruppen. Lige nu har vi ekstra fokus på håndværk & design, musik og billedkunst, da det er disse fagområder skolen udbyder til den obligatoriske valgfagseksamen. Næste evaluering vil indeholde evaluering af denne valgfagsblok.

Konklusion: I alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske evalueringer, der sikrer høj faglighed, og fagudvalgsarbejde samt tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at sikre progression i fagene bl.a. fra trin til trin.

Vi har de seneste år brugt mange midler på bl.a. 2 læsevejlederuddannelser samt 3 AKTvejlederuddanelser, hvilket skolen nyder godt af. Da personalets arbejdstidsnorm pt er opskrevet pga. indefrysning af ferie, har vi øget antallet af fælles kursusdage. Konfliktmægling, mediering og narrative tilgange er i fokus, og vi kan allerede nu se en ændring i bl.a. personalets måde at håndtere børnekonflikter på.

Vi inddrager også eksterne konsulenter som vejledere og facilitatorer i vores arbejde med vores elever og undervisning, således vi sammen med disse kan kompetenceudvikle personalet pædagogisk. Både lærer, pædagoger, støttepædagoger og fasttilknyttede vikarer deltager i disse fælles kurser. Efter behov knyttes en ekstern konsulent til enkelte klasser og deres teams. Et tiltag, som vores evaluering siger, at vi fortsat vil gøre brug af til gavn for elever, personale og undervisning.

Konklusion: Den individuelle og fælles kompetenceudvikling af personalet sikrer pædagogisk kvalitet, fælles faglige og pædagogiske platforme og nytænkning i og tilgange til lærings- og dagligdagssituationer.

På en arbejdsplads med ca. 250 aktive hver dag udover forældre, som henter og bringer, vil der helt naturligt også være fravær og sygedage. Elevernes fravær føres og følges op på hver morgen via skolens protokol. Udebliver en elev uden en forudgående melding i elevens kontaktbog, ringer skolens sekretær til hjemmet. På den måde kan personale (og forældre) følge med i elevens fravær. Der udgives ugeplaner i stort set alle fag på alle klassetrin hver uge. Derved kan både skole og hjem samarbejde omkring undervisning og lektier ved elevfravær. Ved lovlig fritagelse laves der aftaler omkring lektiemængde i forbindelse med bl.a. rejser eller ferier. En procedure som helt klart fremmer elevens læring, og vi fastholder denne procedure.

Er en lærer fraværende, hvad enten det er planlagt eller akut fravær, vikardækkes den pågældende lektion. Vikaren er enten en fra ledelsen, en anden medarbejder eller en fasttilknyttet vikar. Oftest vil det af dagens ugeplan fremgå, hvad klassen skal lave. Ved planlagt fravær med undtagelse af 6. ferieuge lægger læreren vikarmateriale til vikaren. Oftest fremsender læreren også vikarmateriale eller lægger opgaver ud elektronisk selv ved akut sygdom, hvilket naturligt ikke er forventeligt – men en stor hjælp for vikaren og en styrkelse af børnenes undervisning ved lærerens forfald.

I sjældne tilfælde aflyses valgfag i udskolingen, og støttetimer bliver konverteret til vikartimer. Vores evaluering af dette er, at minimering af aflysninger øger kontinuiteten i undervisning og støtte. Vi vil også fremadrettet bestræbe os på at minimere rokeringer og aflysninger.

Konklusion: 99 % af skolens undervisning gennemføres. Undervisning aflyses således ikke, og når vikarer benyttes, er det med krav om kvalitativ undervisning.

Konklusion: Vi lever op til det, vi siger, vi gør

Hvad gør vi godt, som kan blive bedre?

På Ringsted Ny Friskole arbejder vi i stærke fasttømrede teams i hhv. indskoling, på mellemtrin og i udskolingen. Enkelte faglærer har også fag i andre teams, eksempelvis engelsk-, idræts-, musik- og matematiklærere. At de pågældende teams arbejder så tæt sammen, er naturligvis en styrke for eleverne, planlægningen og undervisningen, lige som det giver en fleksibilitet i den daglige undervisning. Men en sådan ”silotænkning” har også sine begrænsninger, når vi kigger på det store fællesskab. Trinene risikerer i det daglige at blive øer, hvilket vil sige, at teamene ikke har så stort et indblik i, hvad eleverne på de andre trin er i gang med.

Vi har ofte vendt problematikken, da vi ønsker at styrke det store fællesskab. Vi har en del fælles dage på tværs af klasserne så som Bringstrupskoven, idrætsdagen, fastelavn, melodigrandprix, trivsel og 2 årlige emneuger m.m., men vi ønsker fremadrettet at blive bedre til at besøge og integrere hinanden i vores undervisning. Den store fælles lejrskole hver andet år er omlagt til trinlejrskole, så det er nødvendigt, at vi finder nye tiltag, således alle stadig kender alle.

Konklusion: Vi er på vej med skolevenjuleklip, skolevenjulefrokost, teaterforestillinger og projektfremlæggelser for de øvrige trin, men vi kan helt sikkert blive bedre. Et fokuspunkt, som alle på skolen vil værne om.

For 3. år i træk har vi 1. maj 2019 modtaget førskolebørn i vores ”Spireskole”. I første omgang var vi betænkelige ved at skulle modtage disse børnehavebørn, men alle på skolen var enige om, at når nu det skulle være sådan, så skulle vi også få det bedste ud af det, således de nye ”Spirebørn” fik en dejlig oplevelse af deres start på Ringsted Ny Friskole. Vi lykkedes med et koncept, hvor den kommende klasselærer sammen med en pædagog fra SFO’en og en ekstra støtte stod for lidt efter lidt at integrere ”Spirebørnene” i skolens dagligdag. Ultimo juni 2019 deltog ”Spirebørnene” også i skolens sommeremneuge. En win-win har været, at både børn, forældre og personale kender hinanden rigtigt godt op mod sommerferien, og alle er klar, når det nye skoleår banker på.

  • Eller er alle nu også klar?

Vores praksis indtil nu har været, at en SFO-pædagog sammen med den tidligere klasselærer i 2. klasse har 0. klasse. SFO-pædagogen er fast genganger hvert år, men læreren skifter hvert år og starter således en ny 0. klasse hvert 3. år. Vi har derfor konkluderet, at det er et stort spring at gå fra 2. til 0. klasse efter 3 år, og vi laver nu et nyt tiltag.

SFO-pædagogen skal fortsat være fast tilknyttet 0. klasse, men fremover vil den samme lærer også være tilknyttet 0. klasse. På den måde vil det være de samme 2 personaler, der hvert år står for undervisningen i 0. klasse. Vores vurdering er, at det vil styrke 0. klasse, at det team, som er i klassen har erfaring med lige netop den form for ”indskoling”.

Forventning: Vi forventer, at opstarten vil blive lettere for alle – også for de elever, der ikke er helt så skoleparate som andre af klassekammeraterne. Et projekt som de involverede medarbejdere løbende vil evaluere, men som vi også vil evaluere i vores næste evaluering af skolens samlede undervisning.

Hvor vil skolen gerne bringes hen?

Da dobbeltklassen gik ud 2019, er Ringsted Ny Friskole nu tilbage på et elevtal omkring 220. I den forbindelse har skolen påbegyndt et visionsgruppearbejde netop omkring ”Hvor er RNF om 5 år?”

Grupperne er sammensat af personaler på tværs af teams og SFO, og der har indtil nu været fri leg.

En gruppe arbejder med bæredygtighed. Alle har et ønske om, at skolen bliver endnu mere bæredygtig, men bæredygtigheden er ikke et mål i sig selv, men en del af en bæredygtig skoledag.

En anden gruppe arbejder med ”Move your Body – Stretch your Mind”. Mere bevægelse på skemaet var tanken, en idebank er ved at blive udfærdiget, men intet er fastlagt endnu… og igen det skal være en naturlig del af skemaet.

En tredje gruppe arbejder med ”Hvad står RNF egentlig for?”. Hvad er vores forcer, og hvordan vil vi kunne profilere os på dette og holde en elevatortale ud fra dette? En præcisering af, hvad RNF repræsenterer, og hvad vi vil værne om?

En fjerde gruppe arbejder med fortællinger om RNF. Hvilke fortællinger kan RNF’s historie fortælle. RNF har snart 33 år på bagen og er hermed den mest traditionsrige friskole i Ringsted Kommune. Det skal bruges og formidles.

Mange spændende tiltag, hvor det ene ikke udelukker det andet, så lad os se, hvad vi får præsenteret juli 2020.

Opfølgningsplan

Praktisk-musiske valgfagsblok som eksamensfag

Da de praktisk/musiske fag er blevet obligatoriske prøvefag efter 8.klasse, har vi måtte tilpasse os til dette. Vi har valgt at udbyde håndværk/design, billedkunst og musik. Det har været nødvendigt at opgradere vores sløjd- lokale, ligesom lærerne har haft brug for ekstra kurser i forhold til krav til indhold i undervisningen samt eksamen.

Vi har organiseret undervisningen således 7.- og 8. klasser sammenlæses. Det har været muligt for os at tilgodese alle elevers førsteprioritet.

En evaluering af forløbet er foretaget med elever og lærere december 2019, men endnu en evaluering vil blive foretaget af ledelse og personale efter prøverne i 2021.

Øget fælles aktiviteter på tværs af klasserne/trinene

At skolens værdi om fællesskab også udleves i det daglige har altid været vigtigt for os. I dette skoleår har vi ekstra fokus på at styrke fællesskabet dels ved italesættelse over for eleverne og dels ved konkrete aktiviteter fx til morgensamling. Lærerne har fællesskabet med i deres tanker, når de planlægger undervisningen, men yderligere samvær på tværs af klasser og trin skal også tænkes ind fremover.

Personale og ledelse evaluerer og laver opfølgningsplan juli 2023.

 1. klasse med fast team

De samme 2 personaler står hvert år for undervisningen i 0. klasse. Vores vurdering er, at det vil styrke 0. klasse, at det team, som er i klassen, har erfaring med lige netop den form for ”indskoling”.

Projektet evalueres og tilrettes løbende i dialog mellem personale og ledelse.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.