Evaluering og opfølgningsplan
Evaluering af skolens samlede undervisning jvfr.Friskoleloven
Ringsted Ny Friskole 24. juni 2022
Ringsted Ny Friskoles kerneværdier er faglighed, udvikling og fællesskab. Vi værner om fællesskabet og sætter rammerne for et stærkt fagligt miljø. På Ringsted Ny Friskole er fællesskab og samvær på tværs af holdninger, tanker og tro med til at udvikle børn og voksne. Vores mål er et forpligtende fællesskab for de personer, som vælger skolen. Fællesskab er i samspil med udvikling og faglighed de bærende grundelementer i skoens værdigrundlag.
Visionen er klar: Ringsted Ny friskole skal være et sted, hvor alle børn hver eneste dag møder op og har lyst til at være, lege og lære.
Udvikling, faglighed og fællesskab – gør vi det, vi siger, vi gør?
Som resultat af evalueringen af skolens samlede undervisning kan vi konkludere at:
- organiseringen bl.a. skemateknisk af undervisningen i dansk stimulerer elevernes motivation og læring, og højner undervisningskvaliteten.
- undervisningen generelt lever op til skolens overordnede mål og værdigrundlag.
- undervisningen i meget tilfredsstillende grad understøtter elevernes læring mod de mål der er formuleret i undervisningsplanerne for de enkelte fag.
- der i alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske evalueringer, der sikrer høj faglighed, og fagudvalgsarbejde samt tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at sikre progression i fagene bl.a. fra trin til trin.
- den individuelle og fælles kompetenceudvikling af personalet, sikrer pædagogisk kvalitet, fælles faglige og pædagogiske platforme og nytænkning i og tilgange til lærings- og dagligdagssituationer. Skolens lærere har fokus på tydelighed og struktur i såvel den enkelte lektion som i dagens program
- 99 % af skolens undervisning gennemføres. Undervisning aflyses stort set ikke. Når vikarer benyttes, er det med krav om kvalitativ undervisning. Oftest sender/lægger den fraværende lærer vikarmateriale til vikaren. Endvidere udgives der ugeplaner hver uge, således lektionernes tiltænkte pensum og aktivitet kan følges. Enkelte støttetimer konverteres fortsat til almindelig vikardækning ved sygdom.
Hvad er vi tilfredse med?
Et gennemgående lærings-og dannelsesperspektiv på skolen er, at eleverne igennem hele skoleforløbet skal lære så meget, de kan, og de må indimellem gerne stå lidt på tæer. Eleverne understøttes på netop deres faglige niveau, så de får mest muligt lyst til at lære og størst udbytte af undervisningen. Ringsted Ny Friskole arbejder ud fra et bredt faglighedsbegreb, og undervisningen inddrager mangfoldige metoder og læringsstrategier.
I indskolingen er der i perioder 20 minutters læsebånd. 2-lærerordning prioriteres, og dette giver god mulighed for støtte og kreativitet samt praktiske- musiske tilgange. Der arbejdes både i klasser men også på tværs af årgangene. Der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO. SFOens pædagogiske personale er støttelærere i indskolingen.
På mellemtrinnet parallellægges dansklektionerne i det omfang det skemateknisk er muligt – primært med 3. & 4. klasse parallelt og 5. & 6. klasse parallelt. Om muligt lægges 3-4 dansklektioner parallelt for alle 4 klasser. På mellemtrinnet arbejdes der ligeledes både i klasser og på tværs. Også her støtter skolens lærere og pædagogisk personale fra SFOen.
Alle udskolingens lektioner er parallelagt med undtagelse af historie, samfundsfag, naturfag og idræt. Dette skyldes dels lokalekapacitet og faglærerkapacitet. Udskolingens 3 klasser niveaudeles på 4 hold i matematik, engelsk, tysk og dansk. Undervisningen i idræt for 6.-9. klasse foregår i Ringsted Hallerne og på hallernes udenomsfaciliteter. Dette kræver betaling af både halleje og bustransport, men evalueringen af dette tiltag er, at det er hele prisen værd.
I fordybelses- og projektuger er der mulighed for omlægninger i både yngstegruppens og mellemtrinnets lærerbemanding.
Konklusion: Parallellægning af lektioner, variation i skemaerne og mulighed for at bryde normalskemaet op, stimulerer elevernes motivation og læring, højner undervisningskvaliteten og skaber mestringskompetencer. Tydelighed og struktur bidrager til overblik og meningsskabelse for elever med særlige udfordringer og eleverne generelt.
Eleverne øves i at håndtere selvstændig læring i et ansvarskrævende undervisningsmiljø. Læringssituationerne rettes mod at træne eleverne i at kunne arbejde selvstændigt, individuelt og i grupper. Ugeplanskemaer og værkstedsundervisning samt gruppearbejde på tværs af klasserne understøtter denne proces.
Fremlæggelser er en naturlig del af skolens arbejde og dagligdag. I fordybelses- og projektuger arbejder eleverne koncentreret med selvvalgte problemstillinger i læringsrum, der ikke er bundet op på lærerens undervisning og lærerformidling. I disse uger fungerer læreren som inspirator, igangsætter og facilitator. Denne elevansvarstagen kræver et langt pædagogisk træk, som skolens personale arbejder målrettet med både i indskolingen og på mellemtrinnet. Med alt tydelighed, slår dette dannelsesideal igennem i den daglige læringspraksis blandt eleverne i udskolingen.
På Ringsted Ny Friskole arbejder eleverne ikke kun under læreropsyn men også selvstændigt eller i grupper på gangene, i faglokaler eller sågar i skolens SFO. Det er bl.a. det særlige vi som friskole kan. Evalueringen siger os, at netop den gensidige tillid og respekt åbner for alternative læringsformer og aktiviteter samt læringsrum. Vi vurderer, at det giver eleverne en stærk platform for livsduelighed og fremtidige livsmuligheder.
På Ringsted Ny Friskole vægter vi elev-/lærerrelationen højt, Vi tror på de 4 O’er. Ordentlighed, opmærksomhed, opfindsomhed og omsorg er en del af Ringsted Ny Friskoles DNA, og disse fire værdier udleves i vores daglige samarbejde med elever, kolleger og forældre. Eleverne er dannet i en skolekultur hvor de er, vant til at blive taget alvorligt, og hvor de bliver mødt respektfuldt i dialog. Vi gør os umage for at skabe en tryg og nærværende skole, med elevmedbestemmelse som alle børn kan trives i og tage medejerskab for. Denne elevmedbestemmelse kommer bl.a. frem til morgensamlingerne, i elevrådssammenhænge men også i daglig elevinddragelse og planlagte klassemøder. På Ringsted Ny Friskole har vi ikke klassens tid men klassemøde. Også på disse møder kan alle elever komme til orde, blive hørt og fremføre synspunkter til kritik og udvikling af deres egen skolehverdag.
Ringsted Ny Friskole har en fyldestgørende trivselsplan. Efter ønske fra enkelte forældre og personaler blev denne plan også publiceret i en ”onepager”, således man hurtigt kan danne sig et overblik over tankerne bag planen, opfølgningsmuligheder og handlingsmuligheder. Planen er nu implementeret på skolen, således der er fælles fodslaw omkring håndtering og opfølgning.
For at styrke fællesskabet og elevernes mod, vilje og lyst til at samarbejde, tager alle trin på lejrskole hvert år. Yngste tager 1-2 overnatninger. Mellemtrinnet har 2 overnatninger. Udskolingen har 3 overnatninger. 9. klasses lejrtur går hvert år til Berlin. Med undtagelse af Berlinturen som finansieres via opsparing, betaler Ringsted Ny Friskole alle udgifter til lejrskoleopholdene undtagen lommepenge. Unægtelig en stor post på budgettet, men evalueringen af dette anderledes læringstiltag er helt klart, at lejrskoleophold styrker fællesskab og faglighed og åbner vinduet op til verden omkring os.
De seneste år har skolen ligeledes opprioriteret ekskursioner i et ønske om at åbne læringen og undervisningstilbuddene yderligere op mod verden. Et tiltag, som vi helt sikkert også fremadrettet vil inddrage i vores undervisning, så længe økonomien tillader dette, da ud-af-huset-arrangementer bidrager til perspektivskifte, anderledes refleksioner, alternativ tænkning og innovation.
Konklusion: Undervisningen lever generelt op til skolens overordnede mål og værdigrundlag. Undervisningen understøtter i meget tilfredsstillende grad elevernes læring mod de mål der er formuleret i undervisningsplanerne for de enkelte fag.
Der er i lærernes arbejdstidsnorm afsat tid til fagudvalgsarbejde. I stort set alle fag følges de nye forenklede mål fra undervisningsministeriet. Fagudvalgene arbejder med den røde tråd i faget fra 0.-9. klasse. Et fokuspunkt i engelsk er større skriftlighed på mellemtrinnet, i dansk er læsning i fokus, da vi kan konkludere, at de færreste af vores udskolingselever læser bøger medmindre de har fået et værk udleveret i forbindelse med danskpensum.
De fag, vi som skole selv har lavet fagbeskrivelser for, udvikles og revideres efter behov.
Fagudvalgsarbejdet er med til at sikre en konsensus omkring forståelse af mål, krav, forventninger til elever men også til fagpersonalet indbyrdes, således der i alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske overvejelser samt evalueringer, der sikrer høj faglighed. Fagudvalgsarbejde samt et tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at understøtte den enkelte elevs læring samt progression i fagene bl.a. fra trin til trin.
Ringsted Ny Friskole prioriterer personalets kompetenceudvikling både individuelt og fælles højt.
Den enkelte lærers fagkompetencer udvikles via dags- eller ugekurser alt efter behov og ønsker. Det er vores vurdering at både små og store kurser bringer nye og energifyldte tiltag til skolen, og ofte har netop energien og nye inputs en afsmittende effekt på resten af teamet eller personalegruppen. Lige nu har vi ekstra fokus på håndværk & design, musik og billedkunst, da det er disse fagområder skolen udbyder til den obligatoriske valgfagseksamen. Vi har opprioriteret de praktisk/musiske fag med flere lektioner på mellemtrinnet.
Konklusion: I alle fag foretages løbende didaktiske og metodiske evalueringer, der sikrer høj faglighed, og fagudvalgsarbejde samt tæt lærersamarbejde/forberedelse er med til at sikre progression i fagene bl.a. fra trin til trin.
Vi har de seneste år brugt mange midler på kurser til læsevejleder samt AKTvejledere, hvilket skolen nyder godt af. Konfliktmægling, mediering og narrative tilgange har i længere tid været i fokus hos personalet. Vi er så småt i gang med også at introducere konfliktløsningsmetoder blandt eleverne selv.
Vi inddrager også eksterne konsulenter som vejledere og facilitatorer i vores arbejde med vores elever og undervisning, således vi sammen med disse kan kompetenceudvikle personalet pædagogisk. Både lærer, pædagoger, støttepædagoger og fasttilknyttede vikarer deltager i disse fælles kurser. Efter behov knyttes en ekstern konsulent til enkelte klasser og deres teams. Et tiltag, som vores evaluering siger, at vi fortsat vil gøre brug af til gavn for elever, personale og undervisning.
Konklusion: Den individuelle og fælles kompetenceudvikling af personalet sikrer pædagogisk kvalitet, fælles faglige og pædagogiske platforme og nytænkning i og tilgange til lærings- og dagligdagssituationer. Skolens lærere har fokus på tydelighed og struktur i såvel den enkelte lektion som i dagens program.
På en arbejdsplads med ca. 250 aktive hver dag udover forældre, som henter og bringer, vil der helt naturligt også være fravær og sygedage. Elevernes fravær føres og følges op på hver morgen via skolens protokol. Udebliver en elev uden en forudgående melding i elevens kontaktbog, ringer skolens sekretær til hjemmet. På den måde kan personale (og forældre) følge med i elevens fravær. Der udgives ugeplaner i stort set alle fag på alle klassetrin hver uge. Derved kan både skole og hjem samarbejde omkring undervisning og lektier ved elevfravær. Ved lovlig fritagelse skal eleven opdatere sig selv og arbejde efter ugeplanerne.
Er en lærer fraværende, hvad enten det er planlagt eller akut fravær, vikardækkes den pågældende lektion næsten altid af fasttilknyttede medarbejdere. Oftest fremgår det af dagens ugeplan, hvad klassen skal arbejde med.
I sjældne tilfælde aflyses valgfag i udskolingen, og støttetimer bliver konverteret til vikartimer. Vores evaluering af dette er, at minimering af aflysninger øger kontinuiteten i undervisning og støtte, så vi vil også fremadrettet bestræbe os på at minimere rokeringer og aflysninger.
Konklusion: 99 % af skolens undervisning gennemføres. Undervisning aflyses stort set ikke, og når vikarer benyttes, er det med krav om kvalitativ undervisning.
Konklusion: Vi lever op til det, vi siger, vi gør
Hvad gør vi godt, som kan blive bedre?
På Ringsted Ny Friskole arbejder vi i stærke fasttømrede teams i hhv. indskoling, på mellemtrin og i udskolingen. Enkelte faglærer har også fag i andre teams, eksempelvis engelsk-, idræts-, musik- og matematiklærere. At de pågældende teams arbejder så tæt sammen, er en styrke for eleverne, planlægningen og undervisningen, lige som det giver en fleksibilitet i den daglige undervisning. Men en sådan ”silotænkning” har også sine begrænsninger, når vi kigger på det store fællesskab. Trinene risikerer i det daglige at blive paralleltrin, hvilket vil sige, at teamsene ikke har så stort et indblik i, hvad eleverne på de andre trin er i gang med.
Vi har ofte vendt problematikken, da vi ønsker at styrke det store fællesskab. Vi har en del fælles dage på tværs af klasserne så som Bringstrupskoven, idrætsdagen, fastelavn, trivsel og 2 årlige emneuger m.m., men vi ønsker fremadrettet at blive bedre til at besøge og integrere hinanden i vores undervisning.
Skolen modtager hvert år 1. maj førskolebørn i vores ”Spireskole”. På baggrund af evalueringer fra tidligere år forestår nu 2 af skolens uddannede pædagoger forløbet frem til sommerferien. Begge er hos børnene hele formiddagen. For at gøre overgangen til 0. klasse så tryg som muligt, deltager også børnehaveklasselederen et par lektioner om ugen.
Hvor vil skolen gerne bringes hen?
Bæredygtighed, væredygtighed, permahave, udsyn både lokalt og nationalt samt fokus på miljø har de seneste år været omdrejningspunkter for Ringsted Ny Friskoles dagligdag. Vi tager nu skridtet videre og er lige blevet tilmeldt til FN’s verdensmålcertificering. Planen er, at skolen i august 2025 er certificeret som 2030skole
Hvad er vi nødt til at forbedre?
I forbindelse med skolens UMV fra efteråret 2021 er vi blevet opmærksomme på, at vi som voksne i et tydeligere omfang skal italesætte elevmedinddragelse, og at yderligere konfliktløsningsværktøjer eleverne imellem skal i fokus.