Dansk
Undervisningsplan for Dansk.
Nedenstående er en kort beskrivelse af de tilgange vi bruger i danskundervisningen på de tre trin.
Alle er med afsæt i UVM Fælles Mål.
Indskoling (0. - 2. klasse)
Børnestavning. Børnene introduceres allerede i yngste til begrebet børnestavning. De gøres bevidste om, at der er to begreber: børnestavning og voksenstavning. Med børnestavning skriver børnene frit og spontant og prøver sig frem. Børnene vælger deres egne løsninger, og de skriver kun de lyde, de kan høre i ordet eller kender i forvejen. Hvis barnet ved, hvordan ordet skrives i voksenstavning, skrives det sådan. Via. børnestavning kan barnet med det samme skrive den historie, det har lyst til. Læreren anerkender barnets forsøg og snakker med barnet om resultatet. Barnet behøver ikke at kunne læse det hele med det samme. Der sker naturligt en glidende overgang til voksenstavning.
Læsning. Læseudvikling gennemløber en række faser, som alle læsere må igennem for at opnå en automatiseret læsning. Hvorlænge læseren befinder sig i den enkelte fase er imidlertid individuelt, og faserne overlapper hinanden. Læsning og skrivning er to sider af samme sag. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved også at læse og læsefærdigheder ved også at skrive.
Læsetræning. Er der elever, der af forskellige årsager har brug for et ekstra skub for at opnå en automatiseret læsning, tilbydes forskellige muligheder for hjælp.
Der kan tilbydes hjælp i form at særligt tilrettelagte træningsforløb. Heri kan indgå.
- Konkret læsetræning
- Træning af strategier
- Tapping
- Brug af kompenserende IT
Skolen har også uddannet større elever til at være Læsehjælpere. Elever, der har brug for ekstra læsetræning, kan tilbydes at læse sammen med en Læsehjælper i skolens lektiecafe. Her læses i 20 minutter, en til en, i elevens kendte frilæsningsbøger. Der vil ud over elevens læsehjælper også være en lærer til stede i lektiecafeen.
Mellemtrinnet (3. - 6. klasse)
Samarbejde på tværs af klasserne. På Mellemtrinnet støtter vi op om skolens værdigrundlag og lærer eleverne at kunne samarbejde med andre elever på Mellemtrinnet. På den måde kan de nye små elever på Mellemtrinnet spejle sig i de større elever og de større elever lærer at vise hensyn og videregive deres kunnen til de mindre elever.
- Samarbejdet tager altid udgangspunkt i hvilke emner der skal arbejde med.
- Samarbejdet støtter op om skolens værdier som fx ansvarlighed, samarbejde, respekt.
- Samarbejdet har altid fokus på det musisk kreative, hvilket også støtter op om skolens værdigrundlag.
På Mellemtrinnet samarbejder vi ikke altid på tværs af hele Mellemtrinnet, men samarbejder også i mindre teams.
- 3. kl. og 4. kl. planlægger samarbejde om emner på tværs.
- Emnerne tager udgangspunkt i CKF for faget dansk og i skolens værdigrundlag.
- Eksempler på emner: Forfatterskabslæsning, genrekendskab eller temaer som fx Grønland.
- 5. kl. og 6. kl. planlægger samarbejde om emner på tværs.
- Emnerne tager også udgangspunkt i CKF for faget dansk og skolens værdigrundlag, men niveauet lægges højere end når 3. kl. og 4. kl. planlægger samarbejde.
På Mellemtrinnet arbejder vi også med fælles overordnede emner, men med udgangspunkt i den enkelte klasse.
Teamet vurderer om klasserne er parate til samarbejde på tværs af hele Mellemtrinnet, i mindre teams eller om der skal arbejdes i de enkelte klasser med et samlet overordnet emne.
Årsplan lægges med udgangspunkt i skolen værdigrundlag, men med faglige mål, der harmonerer med UVM Fælles Mål. Det er Mellemtrinnets overordnede ønske, at der altid tages højde for, at det enkelte barn lærer forskelligt og der derfor altid vil være flere måder at tilegne sig læring på. Vi arbejder ikke konkret efter hverken læringsstile eller de mange intelligenser, men bruger det vi mener passer bedst til det enkelte barn, den enkelte klasse eller den enkelte gruppe elever.
Læsetræning. Er der elever, der af forskellige årsager har brug for et ekstra skub for at opnå en automatiseret læsning, tilbydes forskellige muligheder for hjælp.
Der kan tilbydes hjælp i form at særligt tilrettelagte træningsforløb. Heri kan indgå.
- Konkret læsetræning
- Træning af strategier
- Tapping
- Brug af kompenserende IT
Skolen har også uddannet større elever til at være Læsehjælpere. Elever, der har brug for ekstra læsetræning, kan tilbydes at læse sammen med en Læsehjælper i skolens lektiecafe. Her læses i 20 minutter, en til en, i elevens kendte frilæsningsbøger. Der vil ud over elevens læsehjælper også være en lærer til stede i lektiecafeen.
Udskolingen (7.-9.klasse)
- Overordnet set tages der afsæt i den enkelte elevs forudsætning for tilegnelsen af danskfagligt stof. Eleverne lærer forskelligt, og der gives/anvendes derfor i skoleårets emner forskellige muligheder/metoder for at tilegne sig læring.
- Hovedsageligt arbejdes der med fælles overordnede emner, som differentieres og tilpasses det aktuelle hold eller klasse.
- I Udskolingen arbejdes der ofte på tværs af klasserne med fokus på den enkelte elev både fagligt og socialt. Der veksles mellem individuelle og gruppebaserede arbejdsmetoder. Med holddannelserne på tværs gives der bl.a. mulighed for, at fagligt stærke elever kan videreformidle deres kunnen til fagligt mindre stærke elever, der ligeledes kan være med til at udfordre den stærke elev ved at spørge ind til emnet/teorien. Således indgår eleven i et forpligtende fællesskab og oplever dermed effekten af egen indsats og tilgang til faget sat i forhold til resten af elevgruppen.
- Periodevist arbejdes der også med andre inddelinger. F.eks. i et Folkevise-forløb hvor 7. kl. og 8. kl. via. div. oplæg og samarbejde i mindre grupper tilegner sig genren, og 9. kl. er for sig selv med en tillægsopgave, som indbefatter et større klassegruppearbejde, hvor genren ligger til grund for et arrangement de skal forberede og afvikle for hele skolen.
- Der lægges stor vægt på funktionelt gruppearbejde og formidlingsopgaver, der styrker elevernes kompetencer i dialog, fremlægning og formidling.
- Efterhånden som eleverne får kendskab til de forskellige genres særtræk i udtryksform bevidstgøres de om og øver stemmeføring via. samtale, små rollespil og højtlæsning for yngre elever.
- Undervisningen baseres på ansvarlighed, samhørighed og nysgerrighed. Der tilstræbes at benytte alternative tilgange til bearbejdningen af de givne genrer og forløb med fokus på det praktisk – kreative. For eksempel:
- Eleverne skriver selv manuskript til teaterstykke. Der udarbejdes drejebog.
- Tekstanalyse/tolkning ved brug af debatkort.
- Eleverne søger ofte selv viden (får hjælp i processen).
- Fremlægning: dramatisering, sang, elevproducerede rekvisitter o.lign.
- Fremlægning af specifik teori via. kreative produkter. Blivende ”udstilling”
- Avisfremstilling (Redaktioner, events, ansøgning m.m.).
- Lave tekster om til billeder, tegneserier. Det samme modsat.
- Udarbejdelsen af Projektopgaven for 9. klassetrin er en fast tværfagligdel af danskplanen for 9. kl.-eleverne, da dette forløb fint afspejler de daglige arbejdsprocesser i udskolingen.
- Arbejdsprocessen/stoftilegnelsen for den enkelte elev sættes i centrum. Derfor lægges der stor vægt på gennemskuelighed og anvendelighed af elevarbejder, således at eleverne oplever arbejdsprocessen og det eventuelle produkt/fremlægning som værende meningsfyldt og givende.
