Mærk verden
Undervisningsplan for Mærk Verden – undervisning på tværs af klasserne i Indskolingen.
Eleverne er inddelt i grupper med to fra hver klasse. Disse grupper kalder vi ”Skolefamilier”. Eleverne er i samme skolefamilie gennem alle indskolingsårene. En gang om ugen underviser vi i Mærk Verden i elevernes normale skema, og alle elever har en logbog. Undervisningsformen er emneorienteret, og eleverne dokumenterer deres oplevelser i deres logbøger. Vi prioriterer samarbejdsøvelser, fællessang og fællesdans som en integreret del af Mærk Verden i løbet af hele skoleåret.
De emner vi arbejder med, kan være:
- Håndværk – eleverne lærer at væve, filte, bage og lave ler krukker, og vi besøger f.eks. Andelslandsbyen.
- Fugle – vi bygger fuglehuse, laver fuglemad, lærer at genkende fugl og fuglesang.
- Biotop i skoven – skolefamilien vælger et sted i skoven og fotograferer årets gang. Vi lærer om årstiderne.
- Hvad kan jeg blive – vi inviterer forældrene ind, således de kan fortælle om deres arbejde, og vi tager på virksomhedsbesøg.
- Butik – vi laver butikker og handler hos hinanden.
- Superhelte – vi lærer at hjælpe hinanden og finde vores egne superkræfter.
Kommende emner kunne være om:
Søen – Bier – Vikinger – Indianer – Rummet – Egypten – Eventyr – Kolonihave.