Menu

Fortælling

Undervisningsplan for Fortælling.

Hele Indskolingen mødes en gang om ugen i Yngstes klasselokale til Fortælling på tværs af klasserne. Det er en undervisningsform, hvor læreren mundtligt formidler en personlig fortolkning af en oplevelse eller en nedskrevet historie. Da det er en mundtlig fortælling, lærer børnene både at koncentrere sig og lytte i en større gruppe.

Fortælling er et dannelsesfag, fordi fortælling udtrykker vores kulturs fælles erfaringer, verdensbilleder og værdiforestillinger og giver herved børnene nye ord og begreber om livets indhold og betydning.

Målet med Fortælling er, at eleverne stifter bekendtskab med det historiske og mytiske i menneskelivet. Alt det der er svært at måle, veje og forstå. De lærer, at de er del af en verden, der er udviklet igennem generationer, og alle har været med til at skabe den verden, vi lever i dag. Det er gennem de store fortællinger, vi definerer os som mennesker i forhold til vores sproglige, kulturelle og historiske fællesskab.

De emner vi fortæller om kan være:

  • Den nordiske mytologi
  • Heltesagn
  • Den græske mytologi
  • Kristendom
  • Store danskere
  • Folkeeventyr
  • Indianske fortællinger
  • Grønlandske fortællinger
  • Islam
  • Hinduisme
  • Konger og dronninger
  • Islandske sagaer
Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.